TV der bevæger dig

Muslimske gravpladser er i høj kurs

Jens Zorn Thorsen, der er kirkegårdsleder på Nordre Kirkegård i Vejle, måtte erkende, at de muslimske gravpladser på Nordre Kirkegård blev opbrugt dobbelt så hurtigt som forventet. Foto: Hans Lauseten, TV SYD

Efterspørgslen på muslimske gravpladser er steget. Det mærker de også i Vejle, hvor man allerede har udvidet det muslimske afsnit på Nordre Kirkegård én gang.

Vi skal alle herfra en dag. Uanset hvem man tror på, eller hvilken religion, man dyrker.

I 2003 var der omkring 180.000 muslimer i Danmark. I dag er tallet estimeret til at være 280.000.

Derfor er der også kommet en øget efterspørgsel på muslimske gravpladser.

I Syd- og Sønderjylland er der 390 muslimske gravpladser fordelt på syv kirkegårde i Esbjerg, Vejle, Horsens, Gråsten, Vejen, Ulkebøl og Tønder. 

Læs også Flere vil begraves uden præsten og kirken

Lige nu arbejdes der også på at få pladser i Aabenraa og Haderslev.

Den store efterspørgsel på muslimske gravpladser er også noget, man har kunnet mærke på Nordre Kirkegård i Vejle.

Siden år 2000 er muslimer og kristne blevet begravet side om side på Nordre Kirkegård i Vejle. Men der gik ikke lang tid, før de muslimske gravstene fyldte den tildelte plads ud.

- Vi anlagde pladsen i den tro, at der var til de næste 20 år. Så viste det sig allerede efter ti år, at den var fyldt op, siger Jens Zorn Thorsen, der er kirkegårdsleder på Nordre Kirkegård i Vejle, til TV SYD. 

Læs også Priser på begravelser er svære at gennemskue

 I 2013 anlagde kirkegården derfor endnu et muslimsk afsnit. Så der i alt er omkring 300 gravpladser til muslimer.

- Planen er, at vi har til de næste 20 år, siger Jens Zorn Thorsen.

Ifølge dansk lovgivning har alle lov til at blive begravet på en dansk kirkegård – uanset om man er medlem af folkekirken eller ej.  

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu