TV der bevæger dig

Mysterium om sort vand er løst

Bekymrede strandgæster har rapporteret om ”sort slam” og ”sort vand” ved kysten ud for Juelsminde-halvøen.

Bekymrede strandgæster har rapporteret om ”sort slam” og ”sort vand” ved kysten ud for Juelsminde-halvøen. Nu viser det sig, at der er en naturlig forklaring på fænomenet.

Sagen tog sin begyndelse, da en borger gjorde opmærksom på nogle sortfarvede sten i høfderne, og en vinterbader beskrev, hvordan sort slam satte sig på huden og gjorde vandet sort, så man ikke kunne se sine fødder.

I december blev Miljøvagten kaldt ud til endnu en hændelse med sort vand og sort slam, der skyllede ind på kysten syd for Snaptun. I forlængelse heraf blev der indsamlet materiale til vurdering og analyse.

For at få vurderet materialet har Hedensted kommune konsulteret forskellige fagfolk som geologer, arkæologer og biologer og materialet blev sendt til analyse.

Resultatet forkligger nu og der er tale om enten gytje eller glimmerler. Gytje er aflejringer af organisk materiale, som kan være flere tusinde år gammelt. Glimmerler er et naturligt forekommende lerlag i jordskorpen. Begge dele findes i området, og disse forekomster kan i forbindelse med erosion af kyst og havbund blive ført med strømmen i stormvejr.

Der var ellers bekymring for, om det sorte slam stammer fra de havbrug, der ligger i farvandet. Visuel sammenligning med slam fra fiskeopdræt viser, at de to materialer har vidt forskellig morfologi og farve.

Vurderingen er, at det sorte slam nok vil dukke igen fra tid til anden, da fænomenet er et af naturens luner, hedder det i en pressemeddelelse fra Hedensted Kommune.

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden