Mystik om Amins blå øjne

Det er stadig uklart for offentligheden, hvad der skete natten til fredag, da det brændte på Restaurant Vejlegården.

Under branden var ejer Amin Skov til stede på restauranten og i gang med at lave regnskaber, og han måtte senere indlægges på sygehuset til behandling for røgforgiftning.

Lørdag var politiets teknikere stadig i gang med undersøge brandstedet.

- Vi efterforsker bredt og i alle retninger og holder alle muligheder åbne, lød kommentaren fra linjechef Brian Olsen fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Det talte vi ikke om

Amin Skov pådrog sig et blåt øje natten til fredag, men hvor det stammer fra er stadig lidt af et mysterium for offentligheden, og Amin Skovs talsmand, Frank Schwaner kunne heller ikke skabe klarhed:

- Det (det blå øj, red.) snakkede vi ikke om, for der var nogle praktiske ting, vi skulle have arrangeret, så det har jeg ikke talt med ham om, sagde Frank Schwaner lørdag til TV SYD.