Mystik om bilafbrænding i Vejle

En bilafbrænding på Finlandsvej i Vejle undrer politiet. En skadet polsk indregistreret bil blev brændt af efter at ejeren havde været anholdt i en tyverisag.

- Vi skal lfinde ud af, hvad der er op og ned i den sag, siger vicepolitiinspektør Carsten Thostrup til TV SYD.

Han tror ikke umiddelbart, at aftenens bilafbrænding har sammenhæng med en række andre afbrændinger i samme kvarter tidligere i år.

Polakken var anholdt af politiet natten til torsdag. Han var kørt ind i et træ - og blev afhørt i forbindelse med en tyverisag.

Efter afhøringen blev manden løsladt, og politiet ikke, hvor han har opholdt sig siden.

Det vides heller ikke, om det er ejeren selv, der har antændt bilen - eller om der er andre bag branden.

Bilen udbrændte.