Mystik om bilbrand i Vejle

Ejeren af en bil, som i nat blev stukket i brand ved Finlandsvej 135 i Vejle, ønskede ikke, at TV SYD skulle filme den udbrændte bil.

Han kunne ikke give nogen begrundelse for, at tv-fotografen ikke måtte tage bilelder af bilen.

Sammen med nogle andre forsøgte han at fjerne bilen ved at bugsere vraget til et privat område.

- Der er knust en rude i bilen - og branden er startet i avispapir, som er smidt ind i kabinen, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.

Forruden var knust med et slagvåben og det samme gælder en siderude. Politiet skal i dag se nærmere på den mystiske bilbrand - og hvad der kan være motivet til afbrændingen.