Naboer til Flyvestation Skrydstrup: - 230 mio. er ikke et imponerende højt beløb

Regeringen er klar til at bruge flere penge på kompensation for støj fra nye kampfly - men ikke nok, mener naboer.

Selvom regeringen skulle være klar til at bruge 200 millioner kroner mere end de planlagte 30 millioner kroner på at kompensere naboer til Flyvestation Skrydstrup, når de nye F-35 jagerfly bliver til virkelighed, så er de berørte naboer ikke kun glade:

[cke_quote:{"body":"Det%20er%20ikke%20et%20imponerende%20h%C3%B8jt%20bel%C3%B8b,%20for%20det%20skal%20jo%20deles%20ud%20til%20mange%20husstande.","author":"Agnes%20Rosenlund,%20fmd.,%20Flyvestation%20Skrydstrups%20Naboer"}]

- Det er ikke et imponerende højt beløb, for det skal jo deles ud til mange husstande, siger talskvinde for naboerne til TV SYD, Agnes Rosenlund.

Regeringen planlægger med - ifølge det udkast DR Nyheder er kommet i besiddelse af - at det afsatte beløb på 230 millioner kroner skal kompensere 1.600 naboer, som rammes af støj fra de 27 nye F-35 kampfly på basen Fighter Wing Skrydstrup.

Men selvom det lyder af mange flere penge, så er Agnes Rosenlund alligevel bekymret:

- Min helt store bekymring er den tabte ejendomsværdi, og det er der slet ikke lagt op til at finde en løsning på i udkastet, og det synes jeg er problematisk. For et støjgeneret hus vil ikke holde sin værdi. Det vil kun falde, siger hun til TV SYD.

Støjzonerne er delt ind i røde og gule områder.
Støjzonerne er delt ind i røde og gule områder.
Foto: Christian Kallenbach

Ifølge udkastet vil hjælpen være målrettet boliger i to zoner.

En rød zone hvor 117 ejendomme vil kunne få del i hjælpen i form af enten at lade deres ejendomme opkøbe eller lade støjisolere. Samt en gul zone med cirka 1.500 boliger i et større område omkring flyvestationen. Her vil beboerne få tilbudt støjisolering.

- Hvis de 117 boliger sættes til en pris af 800.000 kroner stykket, og trækker det beløb fra de 230 millioner kroner, og dividerer restbeløbet med det antal boliger, der skal støjsikres, så er der omkring 70.000 - 80.000 kroner per bolig. Det når ma

n altså ikke langt for - og ejendommen er stadig faldet i værdi, mener Agnes Rosenlund.