Naboer: Vi hører dem næsten ikke

Naboer til Flyvestation Skrydstrup er ikke alle plaget af støjen fra startende F-16. Kun en ud af fire, som TV SYD talte med, er generet af flystøj.

Naboerne til flyvestationen i Skrydstrup er villige til at leve med støjgenerne fra kampfly. Flere giver udtryk for, at de nærmest ikke hører flyene, mens en enkelt er generet af støjen og gerne ser basen lukket, når de nye kampfly kommer.

  - Når de flyver, er vi nødt til at trække indenfor, siger Susan Freundlich.

Hun noterer også, at naboer med små børn kan være generet ved natte- og aftenflyvninger.

Men tre af de fire, som TV SYD har talt med, er ikke generet. Og de er villige til at leve med støjen for at sikre arbjdspladserne.

- Det er ikke nogen stor belastning for mig, siger Liss Baungaard Sørensen til TV SYD.

Og Vagn Hansen er enig:

- Jeg har boet her alle dage, og vi hører dem sådan set aldrig.

  - Det vænner man sig til, supplerer Lone Bradford.