Nabohjælp er god hjælp

Naboen kan hjælpe dig med at undgå indbrud.

Et godt forhold til naboen kan sikre dig mod tyveknægte, siger politiet.
Nabohjælp handler om at være opmærksom på hinandens boliger og holde øje med, om der sker noget usædvanligt i nabolaget.

Sørg for at naboen kender din dagligdag og du kender hans eller hendes, råder politiet.

Kig efter om der færdes uvedkommende eller om der er fremmede biler, der ikke har noget at gøre i området. Hvis du har mistanke om et forestående indbrud, så ring til politiet.

Når din nabo er bortrejst, må huset ikke se tomt ud.

Du kan f.eks.

- tømme postkassen/sørge for at der ikke stikker post ud af brevsprækken

- fylde affald i affaldsposen

- slå græsplænen/skovle sne

- parkere bilen foran huset eller i carporten

- hænge vasketøj på tørresnoren.

Erfaringerne med Nabohjælp viser, at ordningen kan nedsætte antallet af indbrud i et område med over 25 procent.