TV der bevæger dig

Narkobilist får tre et halvt års fængsel

Narkobilisten, der kørte en cyklist ihjel i august sidste år, er torsdag idømt tre år og seks måneders fængsel ved Vestre Landsret. Afgørelsen giver manden et halvt års fængsel mere end byrettens dom fra februar.

Torsdag blev der sat et endeligt punktum i en sag, der nu har varet i over et år. I august sidste år blev en 50-årig familiefar og cyklist kørt ned af en mand i midten af 20?erne, som var påvirket af narkotika og kørte med mindst 124 km/t på en landevej.

Manden blev torsdag dømt for uagtsomt manddrab, og udover fængselsstraffen på 3½ år er han også frakendt kørekortet i 10 år. Dommen giver dermed et halvt års fængsel mere, end den dom byretten nåede frem til, da den afsagde dom februar tidligere på året.

Den dømte har nu ikke flere muligheder for at anke, og sagen er dermed afsluttet.

00:28 Luk video

Indslaget fra TV SYDs middagsudsendelse kan ses herunder (varighed 28 sekunder)

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden