TV der bevæger dig

Narkopåvirket biltyv med pistol stjal Audi fra bilforhandler

Den tyve år gamle Audi A4 blev prøvekørt - og stjålet - her fra Toftlund Auto. Foto: Google Street View

Biltyven og hans kæreste kom aldrig tilbage fra en prøvekørsel i Toftlund. Men de blev senere anholdt i Ribe - påvirkede og med pistol.

Hvad der begyndte som en helt almindelig prøvekørsel, endte tirsdag som en sag for politiet.

- Omkring klokken 15.00 kom et par ind til Toftlund Auto. De skulle prøvekøre en 20 år gammel Audi A4, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til TV SYD.

Efter flere timer var bilen ikke kommet tilbage.

Føreren af bilen er narkopåvirket og har intet kørekort. Vi finder også en pistol i bilen – det viser sig at være en gaspistol.

Erik Lindholdt, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Klokken 18.32 kontakter autoforhandleren os. For parret har glemt at aflevere bilen igen. Men allerede 19.40 får vi en henvendelse fra p-pladsen på Cederkrattet i Esbjerg. Men da vi når frem er bilen væk.

Her stoppede det ikke. For bilen blev efterfølgende spottet i Ribe.

- Da vi standser bilen er der fire personer i køretøjet. Føreren af bilen er narkopåvirket og har intet kørekort. Vi finder også en pistol i bilen – det viser sig at være en gaspistol. De to passagerer vidste tilsyneladende ikke, at bilen var stjålet, så dem har vi løsladt. Parret, der stjal bilen, er bragt til politigården, slutter Erik Lindholdt.

Vagtchefen oplyser, at parret nu bliver sigtet for brugstyveri. Føreren bliver derudover sigtet for at køre i påvirket tilstand og uden kørekort. Politiet oplyser endvidere, at sagen ikke umiddelbart er banderelateret. 

Læs også 80-årig kvinde og 55-årig mand omkom ved ulykke

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden