TV der bevæger dig

Nationalt offshore videncenter til Esbjerg

02:07

Der er gode muligheder for vækst og nye arbejdspladser i olie, gas og vindmølleparker i Nordsøen.

1 af 2

Et nyt nationalt videncenter bliver torsdag indviet i Esbjerg. Centret skal samle hele offshorebranchen i Danmark for at imødekomme en kraftig vækst på offshoremarkedet i de kommende år.

Målet med den nye organisation er at samle sektoren, så man er klar til at takle de mange nye jobs, der er på vej indenfor offshore-industrien. Alene i Esbjerg er der 3.300 nye jobs på vej frem til år 2020, skønner beskæftigelsesregion Syddanmark.

Se mere i TV SYD Nyheder kl. 19.30

- For at få maksimalt udbytte af markedet i Nordsøen skal de danske virksomheder, universiteter og offentlige myndigheder arbejde tæt sammen. Derfor har vi i Syddansk Vækstforum støttet etableringen af et reelt nationalt samarbejde på tværs af regioner, kommuner og staten. Vi forventer, at den kompetente bestyrelse bag den nye offshoreorganisation vil sikre dette helt nødvendige samarbejde, så vores offshoreindustri styrkes og skaber endnu flere arbejdspladser og mere vækst til Danmark, siger regionsrådsformand Carl Holst (V), Region Syddanmark.

Centret kommer til at ligge på havnen i Esbjerg og får en division for offshore olie/gas og en for havvindmølleteknologi samt bølgekraft og målet er at samle sektoren for at kunne fokusere på fremtidens udfordringer.

Det er forhenværende DONG-direktør Anders Eldrup, der som bestyrelsesformand kommer til at stå i spidsen for videncentret. Direktør hos Maersk Oil - Kurt Normann Nielsen og forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen bliver næstformænd. Endvidere bliver Peter Blach direktør for Oil & Gas divisionen, mens Morten Basse Jensen bliver direktør for Renewables divisionen.

Den nye organisation er vokset ud af flere offshore-organisationer som Offshore Center Danmark, Alliancen for Grøn Offshore Energi, Green Offshore Center og Knowledge Center fra Lindø Offshore Renewables Center.

Centret bliver torsdag indviet af finansminister Bjarne Corydon (S), regionsrådsformand Carl Holst (V) og bestyrelsesformand Anders Eldrup.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden