TV der bevæger dig

Natlig politikontrol: Tre klip for fart og seks påvirkede bilister

Politi på nattejagt.

Syd- og Sønderjyllands Politi laver med jævne mellemrum målrettede kontroller. Søndag aften og nat var det færdsel, og det resulterede bl.a. i tre klip i kørekort for fart og seks sigtelser for sprit- eller narko-kørsel.

- En lidt trist statistik, siger vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Politipatruljerne var søndag eftermiddag og aften på udkik efter færdselssyndere i hele politikredsen.

Det resulterede i fire sigtelser for spritkørsel og to for narko-kørsel.

Ved midnat tid støvede en patrulje i Haderslev-området den gode gamle laser af og lavede fartkontrol.

Og det gav en stribe fartbøder ? hvoraf tre var så grove, at de udløser klip i kørekortet.

- Vi laver jævnligt den slags målrettede aktioner, fortæller vagtchefen til TV SYD. F.eks. værtshuskontroller, færdselskontrol eller at vi kører målrettet på indbrud.

Det sidste var faktisk også tilfældet natten til mandag: Ved to-tiden jagtede en patrulje i Haderslev en knallert med to personer, som blev sat i forbindelse med et indbrud.

Det lykkedes personerne på knallerten at stikke af, men knallerten er i politiets varetægt.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden