TV der bevæger dig

Naturen i flammer

00:30

1 af 2

Onsdag blev naturen hærget af fem brande i Horsens, Ølgod, Nørre-Snede, Kolding og Egtved.

Ved Hærvejen i Egtved opstod der dagen igennem flere brande i en flere hektar stor plantage, fordi ilden sprang fra sted til sted i den stærke blæst.

Branden opstod ved 11-tiden.

- Vi har et par timers arbejde tilbage, fortalte viceberedskabschef Erik Skallerup klokken 17.00.

Det er især den lave bevoksning, der er blevet flammernes bytte, men enkelte træer er også gået tabt.

Vejle Brandvæsen fik forstærkning fra Beredskabsstyrelsen i Haderslev til at bekæmpe ilden.

Naturen er særlig tør netop nu, fordi planterne endnu ikke er fyldt med saft.

Politiet advarer mod at tænde bål og bruge grill i det åbne land. Naturen er så sårbar, at bare et cigaretskod kan antænde en større naturbrand.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden