TV der bevæger dig

Naturperle blomstrer op efter 14 år i dvale

00:29

Endrup Naturpark blev indviet efter 14 år. Video: Sandra Rask Petersen, TV SYD.

Broen over Sneum Å er også en del af Endrup Naturpark. Foto: Sandra Rask Petersen, TV SYD

1 af 2

En længe ventet naturpark blev lørdag indviet i Endrup nord for Bramming.

Lørdag bliver der festet i Endrup. En længe ventet naturpark, der har været 14 år undervejs, blev indviet.

Det er helt bevægende. Det er en rigtig stor dag.

Håbet er, at Endrup Naturpark kan lokke flere til området.

- Der kommer bålhytter og shelter, så skoleklasser kan tage på besøg og virksomheder kan tage ud og fiske i åen. Det her er med til at skabe liv og attraktivitet i vores mindre bysamfund. Så det er ikke kun godt for Endrup, men for hele paletten i Esbjerg Kommune, siger formand for Teknik og Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, Anders Kronborg (S), til TV SYD.

Tilblivelsen af Endrup Naturpark har været et langt, sejt træk, hvor de lokale har forsøgt at få mest muligt ud af støttekronerne fra Esbjerg Kommune. Så der er glæde i Endrup.

- Det er helt bevægende. Det er en rigtig stor dag. Det er simpelthen det hele. Man kan sove i shelters, man kan gå tur og få oplevelser og man kan invitere familie og venner med i bålhytten. Så vi synes, vi kan det hele, siger lokalrådsformand Johannes Schmidt.

I Endrup Naturpark er der bygget sheltere med bålsted, grillhytte med plads til 70-80 gæster, informationshytte og gangbro over åen. Samtidig løber Sneum Å under toppede brosten ved kroen og den gamle møllebygning.

Kromutter overtog Endrup Kro i december 2015 med makkeren Peter Marczak. Det gjorde de blandt andet fordi, Naturparken skulle komme.

- Vi forventer, at der er et samspil med området og byen, og at kroen bliver en del af naturparken. Vi kunne finde på at lave arrangementer, som er i bålhytten eller i sheltere. Så det skal vi helt sikkert have inddraget, siger kromutter Louise Kloster.

Lørdag aften bliver den nye naturpark fejret med fest på Endrup Kro.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden