Naturskole gør sensationelt fund

En ganske almindelig udflugt med naturskolen udviklede sig i til lidt af en naturhistorisk sensation for 3.b og 3.d fra Hedensted Skole.

På udflugten blev der nemlig fundet en kæmpetand fra den nu uddøde kæmpehaj med navnet megalodon.
Det er kun tredje gang i danmarkshistorien, at man har fundet en tand fra megalodonen, der er den største hajart verden har kendt til.

3. klasserne var på en fossiltur naturvejleder Mads Edvardsen.

- Det var en stor oplevelse for alle at finde noget så sjældent. Jeg sad og skulle fortælle nogle af drengene om nogle snegle, de havde fundet. Ved mit ene knæ lå noget mørkt, der egentlig lignede noget flintesten, men det havde nogle aftegninger, der så usædvanlige ud. Så jeg gravede den frem. Man kan vel roligt sige, at stemningen blev noget euforisk. Vi giver altid børnene en lærerig tur i naturen, men det her var godt nok noget særligt, siger naturvejleder Mads Edvardsen til Nuturstyrelsens hjemmeside.

Kæmpehajen var i sin tid op til 14 meter lang og kunne veje 25 tons.