Nazihærværk i Horsens

Horsens er plaget af hærværk med nazisymboler.

Et kvarter i Horsens er plaget af hærværk, hvor gerningsmændene skriver nazistiske tegn og slagord.

- Først bliver man gal over over, at nogle kan finde på at ødelægge det for så mange mennesker. Men også trist over at se, de symboler, der bliver brugt. Det er meget alvorlige symboler, som mange mennesker bliver rigtig bange for, siger Michael Meldgaard, der er direktør i Andelsboligforeningen Odinsgaard, hvor hærværket er begået. Det skriver Horsens Folkeblad.

Viser det sig, at hærværksmændene bor i andelsboligforeningen, risikerer de at blive smidt ud.

SF?s byrådsgruppe i Horsens Kommune opfordrer til, at et samlet byråd tager afstand til hærværket.

- Man kan selvfølgelig mene, at der er bedst at tie budskabet ihjel, når det gælder nazisme. Sagen er bare, at det ikke har hjulpet i forhold til de problemer, vi oplever i kvarteret omkring Hybenvej i Horsens. Derfor mener vi i SF?s byrådsgruppe, at der er på tide, at byrådet på vegne af kommunens borgere tager entydig og skarpt afstand fra de budskaber og det fremmedhad, som hærværket er udtryk for, siger Paw Amdisen fra SF.