10.000 passagerer om dagen
Metro Wanka bliver den første metro uden for hovedstaden Lima. Togsættene fra Vestbanen skal transportere passagererne i byen Huancayo i det centrale Peru.
Den nye metro-linie skal dagligt transportere op til 10.000 på en tur på 6,5 kilometer. Den vil tage ca. ti minutter med mange stop undervejs.
Der eksisterer i dag kun et metrosystem i hovedstaden Lima.
En revolution
I et tv-indslag, som er lagt ud på YouTube, fortælles, at den nye metro-linie i fremtiden skal kobles sammen med Metro Lima, som en del af en større opgradering af infrastrukturen i området.
Peruvianerne er virkelig stolte - og de kalder indsættelsen for en revolution på transportområdet.
Newl-grisen
- Godt gået af newl-grisen, skriver Lars Tanghøj fra vestbanen i en mail med henvisning til videoklippet.
Vestbanen fik i sommer nye togsæt, som afløste de togsæt, som nu skal køre i Peru.
Du kan se video-klippet her.