Nedlagde vildsvin

Niels Block Jakobsen gjorde store øjne lørdag formiddag, da han fik øje på en stor vildsvineorne i nærheden af sin bopæl lidt uden for Hjerting ved Rødding.  

Han hentede resolut sit gevær og nedlagde vildsvinet.

Der er formentlig tale om en strejfer, da der ifølge Niels Block Jakobsen ikke er nogen kendt bestand af vildsvin i området.

I den senere tid har der været en række tilfælde, hvor vildsvin er dukket op her i landet.

Kort før jul kom en jagthund i karambolage med et vildsvin ved den dansk-tyske grænse.

15 svin observeret

Der har været 15 bekræftede observationer af vildsvin i Sønderjylland i 2010, og de er godt spredt ud over et større område:
Et vildsvin, marts, Hønsnap Skov
Et vildsvin, april, Vilsbæk
To vildsvin, maj, Søgård Skov
Et vildsvineso og 5 grise, august, Tønder
Et vildsvin, oktober, Augustenborg landevej
Et vildsvin, oktober, Barsø
En orne kørt ned, november, Bov
En orne kørt ned, november, Hokkerup
En orne kørt ned, november, Skovby Haderslev
En orne kørt ned Rødekro december
To vildsvin Kollund december
To vildsvin Kelstrup december
Fire af de femten vildsvin blev kørt ned på vejene.