TV der bevæger dig

Nej tak til gratis billetter i Kolding

03:45

Jørn Pedersen vil selv betale for mad og drikke til Beatles-arrangement.

1 af 2

Reglerne for, hvad byrådspolitikere og embedsmænd må tage imod, er åndsvage. Derfor ønsker borgmester Jørn Pedersen, Kolding (V), klare regler for, hvad der er bestikkelse?

Han har - efter at have konsulteret kommunens jurister - takket nej til et arrangement på Koldinghus i september. Byrådet og ledende embedsmænd er inviteret - gratis - til et arrangement, som andre skal betale 350 kr. for - plus drikkevarer.

Han ønsker ikke at løbe risikoen for at blive beskyldt for bestikkelse. Men det er ikke med hans egen gode vilje, at han har skiftet mening:

? Det er at gå i små sko. Og det er så det som folketinget må få præciseret i det regelsæt det vil lave. For naturligvis skal både jeg og mine kollegaer kunne opleve, hvad der sker i vores kommune, siger han.

Vil ikke selv betale

Han anbefaler, at byrådets øvrige politikere og embedmænd også siger nejtak. Eller betaler de 350 kr., hvis de gerne vil deltage i arrangementer med middag og musik i anledning af den store Beatles-udstillling på Koldinghus.

- Jeg regner ikke selv med at deltage. Jeg er ikke den store Beatles-fan, siger han.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden