Nej tak til pesticider: Sådan er vandets vej til din vandhane

Rent vand - direkte fra grundvandet. Det er vi vant til og kendt for. Men flere vandboringer lukker på grund af for mange giftstoffer - hvor går det galt?

Du tænder for vandhanen, fylder glasset og slukker tørsten med et glas læskende, koldt vand. Sådan kan vi lide det.

Men har du tænkt over, hvad der sker med vandet, inden det når din vandhane?

Når vandet falder ned på jorden som regn, slud eller sne, løber det tilbage til vandløb, søer og havet, bliver optaget af planterne eller siver ned i jorden til grundvandet. Det er i den proces, det kan gå galt.

quote

Det tager 20-50 år for vandet at sive ned til de underjordiske vandområder, vi kalder for grundvandet.

Hans-Jørgen Albrechtsen, professor, DTU Miljø

- Nedbøren bliver både filtreret over jorden, og mens det siver ned gennem de mange jordlag som kalk og sand. Det tager 20-50 år for vandet at sive ned til de underjordiske vandområder, vi kalder for grundvandet, siger professor hos DTU Miljø, Hans-Jørgen Albrechtsen, til TV SYD.

Hvis jorden er ren, kan vi stort set drikke vandet direkte fra grundvandet. Er jorden derimod forurenet - med for eksempel pesticider - så må man enten lukke de boringer, der henter vandet op til vandværket - eller rense vandet.

Fra jord til bord

Fra grundvandet bliver vandet pumpet op til vandværket gennem vandboringer. Her bliver det renset for naturligt indhold som zink og jern, men altså ikke for giftstoffer. Det er det, vandværkerne nu overvejer at gøre.

Vandværket sender det rene vand ud til dit hus, hvor du drikker det, laver mad i det, bader i det, vander haven og skyller ud i toilettet med det.

Når vandet forlader dit hjem, lander spildevandet i rensningsanlægget, der renser det og sender det tilbage i havet og naturen.

Når det er varmt, fordamper vandet fra vores søer, åer og havet. Dampen stiger til vejrs, bliver koldere og bliver til sidst til nedbør igen. På den måde starter kredsløbet forfra.

Pesticider

  • Pesticider bliver typisk brugt til bekæmpelse af ukrudt. Enten fra private haver, gartnerier eller landbruget, der står for den største del.
  • Landmanden kan have fulgt alle regler - og alligevel været med til at forurene. Der bliver nemlig hele tiden opdaget nye stoffer. Tidligere brugte man for eksempel et stof til roer og rødbeder, som i 1996 blev forbudt. Det er først nu, vi ser konsekvenserne af det.
  • Et andet eksempel er fra 1970’erne og 1980’erne, hvor kommunerne holdt fortove rene, og private ryddede gårdspladser med piller, der blev strøet ud for at slå ukrudt ihjel. Men stofferne landede efter mange år i grundvandet.

    Kilde: Hans-Jørgen Albrechtsen, professor hos DTU Miljø