TV der bevæger dig

Nej til nyt kontrolanlæg ved grænsen

Grænsekontrollen skal fortsat ske i baglandet, mener oppositionen.

De Radikale, Socialdemokraterne og SF opfordrer nu regeringen til at bruge pengene til grænsekontrollen på toldere og politi fremfor bygninger.

De tre oppositionspartier fremsætter således et fælles beslutningsforslag, der opfordrer skatteminister Peter Christensen (V) til trække sit eget forslag "med henblik på, at styrke forudsætningerne for en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats mod grænseoverskridende kriminalitet".

Socialdemokraterne integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, har ellers tidligere erklæret sig som tilhænger af den øgede grænsekontrol. Men partiets finanspolitiske ordfører, Morten Bødskov, understreger, at målet stadig er det samme: Nemlig at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.

- Vi er positive overfor flere toldere og mere politi. Men vi vil netop bruge pengene på toldere og politi og ikke bygningskomplekser på grænsen. Det mener vi nemlig er den mest effektive metode til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet, siger Morten Bødskov.

De tre oppositionspartier kan således tilslutte sig de foreslåede ekstra bevillinger til Skat samt politi- og anklagemyndigheden. Men de afviser de dele af bevillingerne, der vedrører etablering af kontrolanlæg i Frøslev, Padborg, Kruså og Sæd.

Regeringen raser

- Det er rendyrket plat og politisk drilleri, når Socialdemokraterne og SF nu venderpå en tallerken om grænsekontrollen. De har om nogen stået fadder til ønsket ommere grænsekontrol. Op til Europaparlamentsvalget i 2009 tordnedeSocialdemokraterne med partiformand Helle Thorning-Smidt i front mod regeringenog krævede den gamle grænsekontrol tilbage, flere toldere og flere stikprøver, siger Carina Christensen i en pressemeddelelse.

Når Folketingets finansudvalg mødes fredag klokken 13 for at behandle skatteministeren såkaldte aktstykke om en skærpet grænsekontrol, vil oppositionspartierne kræve, at VK-regeringens aftale med Dansk Folkeparti - som løsgængeren Pia Christmas-Møller efterfølgende har tilsluttet sig - kommer til afstemning i folketingssalen.

Da der blot kræves, at ét medlem af finansudvalget ønsker spørgsmålet til afstemning i folketingssalen, vil skatteministeren derfor være tvunget til fremsætte aktstykket som et såkaldt beslutningsforslag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden