Jette Borch er en af de tre borgere i Aabenraa, som står bag MRSA-mødet tirsdag aften.
- Vi er en gruppe borgere, som er bekymrede for udviklingen af MRSA-bakterier. Derfor har vi nu arrangeret et møde, hvor alle interesserede borgere skal informeres, fortæller hun.
Et panel bestående af blandt andet en dyrelæge og en professor i mikrobiologi skal informere borgerne om MRSA.
- Mange af os står jo nede ved køledisken, og er forvirret over de oplysninger der er kommet frem, men også manglen på flere, siger Jette Borch til TV SYD.
- Vi håber, at vi kan få at vide, hvad de vil gøre ved det her store problem, forklarer hun.
Panelet består af:
- Stig Mellergaard, dyrlæge og soushef i kontor for dyresundhed
- Robert Leo Skov, områdechef for bakteologisk overvågning og infektionshygiegne, Statens Serum Institut
- Keld Hansen, journalist og debattør.