TV der bevæger dig

Nervøse fly-naboer møder forsvarsministeren i dag

Siden 1979 har Susanne og Thomas Jensen været naboer til Flyvestation Skrydstrup. De savner information om støjgenerne fra de nye kampfly. Foto: Per Lund

Naboer frygter støj og usælgelige huse, hvis Flyvestation Skrydstrup får nye kampfly.

Nye F35-kampfly vil øge støjen fra Flyvestation Skrydstrup markant. Det har mange naboer længe protesteret imod, og i eftermiddag mødes nogle af dem med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i Skrydstrup.

Han har inviteret 15 repræsentanter fra foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer og fra de lokale grundejerforeninger. Blandt deltagerne er Thomas Jensen, som er næstformand for grundejerne på villavejen Bjergvang.

Vi kan ikke sælge vores huse, hvis der bliver skruet endnu mere op for støjen.  

Thomas Jensen, næstformand for grundejerforeningen Bjergvang

- Vi kan ikke sælge vores huse, hvis der bliver skruet endnu mere op for støjen. Så er stavnsbåndet genindført for en del af flyvestationens naboer. Derfor vil vi kræve, at vi enten bliver eksproprieret eller får erstatning, siger Thomas Jensen.

Lave forventninger

Mødet holdes samtidig med nyheden om, at de nuværende F16-fly fra Flyvestation Skrydstrup i årevis har overskredet støjgrænserne. Men umiddelbart vil mødedeltagerne hellere diskutere de nye F35-kampfly med ministeren. 

Læs også F-16 fly har i årevis overskredet støjgrænser

- Det overrasker os ikke ret meget, at støjen har været højere end tilladt. Det har ministeren formentlig også vidst. Men jeg vil helst stille spørgsmål til de kommende fly, siger Thomas Jensen.

Han har sat sine forventninger til mødet lavt.

- Jeg forventer ærligt talt ikke, at vi får svar på vores spørgsmål. Det virker mest som om, ministeren skal vejre stemningen og gerne vil have mere viden, siger Thomas Jensen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden