TV der bevæger dig

Netto donerer overskudsmad til påskefrokoster på væresteder

Netto leverer overskudsmad til væresteder i hele Danmark. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Skærtorsdag morgen pakker Netto overskudsmad, der ikke kan holde sig henover påsken, sammen, og sender det afsted ud til væresteder, der arrangerer påskefrokoster.

I påsken sender Netto sammen med FødevareBanken overskudsmaden fra de mange helligdagslukkede butikker ud til væresteder i hele Danmark, som arrangerer påskefrokoster for danskere, der ikke selv lige kan overskue at lave en hyggelig påskefrokost.

I Syd- og Sønderjylland vil FødevareBanken levere mad til blandt andet Fredericia Krisecenter, Aabenraa Krisecenter og Cafe Parasollen i Haderslev.

Læs også Overskudsmad skaber glæde hos udsatte

På Aabenraa Krisecenter vil frivillige i dag forvandle maden til et påskemåltid for cirka 12 gæster og brugere af centeret. 

På Cafe Parasollen i Haderslev og krisecenteret vil de spise påskefrokost på lørdag, og i Fredericia er det meningen, at påskemaden pakkes om til maddonationer til centerets brugere. Maden bliver delt ud i løbet af påskedagene.

FødevareBanken leverer frisk overskudsmad fra 57 påskelukkede Netto-butikker landet over. I alt donerer fødevarekæden 15 tons mad til værestederne.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App