Ni grafitti-malere i arresten

Hele ni graffitimalere røg i Kolding Arrest på samme tid. De gjorde det dog frivilligt for at udsmykke indersiden af muren, så de 56 indsatte får noget nyt at kigge på, når de ser ud af vinduet fra deres celler.

Tilbuddet om at udsmykke det indre af arresten er et led i Kolding Kommunes indsats mod ulovlig grafitti. Indsatsen handler om at fjerne den ulovlige grafitti - og tilbyde grafitti-folket at male på udvalgte steder.

Bliver ikke fjernet

Kolding Arrest har tilbudt graffiti-malerne at udsmykke 25 meter af muren omkring arresten . Værket kan dog kun ses indefra...

Senere på efteråret planlægger Kultur Logen endnu et event i arresten.

- Jeg har glædet mig lige siden, jeg fik at vide, at vi fik mulighed for at lave graffiti i arresten. Jeg har aldrig før prøvet at blive låst ind, for at lave graffiti, forklarer Jean, der er en af de ni malere, til kommunens hjemmeside.

Mester 88 - en anden af malerne - siger:

- Det er for fedt, for det ikke lige noget man kommer til, og så bliver det jo ikke lige malet over.

Har hjulpet

Borgmester Jørn Pedersen var med bag tremmerne:

- Jeg synes, vi kan se i bymidten, at vi har givet plads til graffiti på udvalgte steder. For selv om vi ikke har fjernet al ulovlig graffiti fuldstændig, har vi reduceret den. Og jeg håber, at tilbuddet om at male mure i arresten gør, at vi fællesskab kan hjælpe hinanden i indsatsen mod den ulovlige graffiti, siger Jørn Pedersen.