Ni liv reddet

Sygehuset i Horsens har reddet ni patienter fra at dø af blodforgiftning. Nye metoder betyder færre dødsfald. I fjor døde 27 patienter af blodforgiftning på sygehuset.

Hospitalsenheden Horsens har ved hjælp af arbejdspakkerne i ?Patientsikkert Sygehus? nedbragt dødeligheden ved blodforgiftning med hele 35 %

- Alle danske hospitaler skal leve op til den danske kvalitetsmodel DDKM. Men her i Horsens valgte vi i 2010 at gå et skridt videre ved at forpligte os på at indføre de 12 pakker i projektet ?Patientsikkert Sygehus. Det har betydet en ny måde at arbejde på, og at der i dag er blevet kortere vej fra tanke til handling for at få nye løsninger afprøvet?, siger hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen.

?Patientsikkert Sygehus? består af 12 arbejdspakker, der hver især fokuserer på at højne den kliniske kvalitet inden for områder som blodforgiftning, tryksår og hjertestop. Blodforgiftning er f.eks. en af de hyppigste dødsårsager på intensive afdelinger. Det skønnes, at 12.000 danskere hvert år udvikler blodforgiftning, og at 2000 dør som følge af det.

Patienters risiko for at dø af blodforgiftning kan reduceres på alle landets hospitaler efterhånden som resultater fra Horsens Hospital spredes nationalt.

Vejen til de gode resultater er gået gennem et stærkt ledelsesfokus, et stort engagement fra medarbejdernes side samt nye arbejdsgange og uddannelse. Endelig har det krævet etablering af tværfaglige organisationer at komme i mål med f.eks. blodforgiftnings-pakken. I hverdagen har de ansatte haft hjælperedskaber til rådighed som f.eks. lommekort og tjeklister til brug på afdelingerne.