Ni ud af ti er glade for arbejdet

Ni ud af ti er glade for deres arbejde i Region Syddanmark. Det viser svarene i den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse, MTU, for 26.000 ansatte.

- Vi arbejder hele tiden med at gøre arbejdsmiljøet bedre, og der er naturligvis stadig potentiale for forbedringer, men det er et godt udgangspunkt, at langt hovedparten af de ansatte er glade for at arbejde her, siger regionsdirektør Mikkel Hemmingsen.

87 pct. svarer, at de er ?tilfredse? eller ?meget tilfredse? med jobbet som helhed.

Store forskelle

Men tallene dækker over store forskelle. Medarbejderne er blevet bedt om at bedømme arbejdspladsen på en skala fra 1 til 5. Og der er arbejdspladser, som ikke scorer så godt.

- Når man dykker ned i tallene, finder vi det, vi skal arbejde med. Der er faktisk afdelinger, hvor gennemsnittet er helt nede på 2,4 i indekset arbejdsglæde, og der har vi da en kæmpe opgave med at hjælpe de medarbejdere til at blive gladere for deres arbejdsplads. I den anden ende har vi afdelinger med et gennemsnit på 4,9, siger regionsdirektøren.

forbedres

Mikkel Hemmingsen, Region Syddanmark: Kan bruge tallene.
Mikkel Hemmingsen, Region Syddanmark: Kan bruge tallene.

Mikkel Hemmingsen er glad for at få konkret viden om områder, der kan forbedres. Derudover bemærker han, at svarene generelt peger på, at Region Syddanmark er en arbejdsplads, hvor der er højt engagement, gode kollegiale forhold i afdelingen samt et klart billede af kerneopgaven.

For eksempel er følgende udsagn alle i top 10.

- Jeg har tillid til mine kolleger. (4,2)

- Jeg er glad for mine arbejdsopgaver. (4,1)

- Jeg har et klart billede af kerneopgaverne i min afdeling. (4,1)

Færre udsat for vold

I forhold til sidste år er der også færre, der er udsat for vold eller trusler. Sidste år havde 16 pct. været udsat for trusler om vold. I år var tallet 12 pct. Sidste år havde 10 pct. været udsat for vold. I år var det 6 pct.