National Flagdag: Nikolai marcherede blandt 1.000 soldater

Prins Nikolai var blandt de 1.000 soldater, som onsdag morgen marcherede gennem Varde i forbindelse med National Flagdag.

Prins Nikolai var blandt de 1.000 soldater, som onsdag formiddag var med til at ære alle udsendte og tidligere udsendte for Danmark i forbindelse med markeringen af National Flagdag i Varde.

Den 19-årige prins Nikolai er søn af grevinde Alexandra og prins Joachim, og begyndte sin militærkarriere på Varde Kaserne den 1. august i år, hvor han de næste to år skal gennemgå en uddannelsen til reserveofficer.

De første seks måneder skal han være på Varde Kaserne, og når han er blevet udnævnt til sergent, rykker han videre til Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøllejren, hvor han skal gennemgå uddannelsen til løjtnant.