TV der bevæger dig

NNF afviser løn-nedgang på slagterierne

Indslusningsløn og lavere timeløn er også et krav fra Danish Crown, hvis flere fyringer af slagteri-arbejdere skal undgås. Det afviser NNF fuldstændigt og kalder kravene for uanstændige i en udtalelse fra dagens hovedbestyrelsesmøde.

- Danish Crowns udspil om annullering af lønstigninger og indslusningsløn er visionsløs revolverledelse. Det vil ikke give flere danske arbejdspladser, lyder Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse

- Vi vil kæmpe for danske arbejdspladser. Men vi tror ikke på, at en lavere løn giver så meget som et ekstra slagtesvin eller en eneste dansk arbejdsplads.

Sådan siger forbundsformand Ole Wehlast til det udspil, Danish Crown i denne uge præsenterer for medarbejderne på svineslagterierne.

Fødevareforbundet NNF har udvist forståelse for den kritiske situation, som Danish Crown står i, og har med interesse set på muligheder for at øge produktionen af slagtesvin. Men det udspil Danish Crown nu præsenterer medarbejderne for, kan Fødevareforbundet NNF ikke bakke op om.

- Det er ikke slagteriarbejdernes løn, der truer slagterierne. Det er manglen på slagtesvin. Derfor er løsningen på slagteriernes udfordringer heller ikke at tage en del af slagteriarbejdernes løn, for at få bundlinjen til at tage sig pænere ud. Det er helt visionsløst, mener Ole Wehlast.

Han tror ikke på, at løntilbageholdenhed kan redde så meget som en eneste arbejdsplads.

- Siden 2009 har slagteriarbejderne i Danish Crown ikke oplevet lønstigninger, og alligevel er det ene slagteri efter det andet blevet lukket, og antallet af ugentlige slagtninger er rekordlavt. Danish Crown har altså haft 5 år til at vise omverdenen, at lavere lønomkostninger skaber flere arbejdspladser. Men, hvor der i 2009 var knap 8.000 slagteriarbejder på de danske svineslagterier, så er der i dag under 6.000 tilbage. Og herfra skal man så trække de slagteriarbejdere, der i dag arbejder på slagterierne i Faaborg, Rønne og Skærbæk. De tal siger alt om, hvor mange arbejdspladser, besparelser på lønomkostninger giver, fastslår Ole Wehlast.

- Se NNFs holdning i sin helhed her

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden