På en schweizisk bjergtop nord for hovedstaden Bern går en landmand rundt med uldhat, gråt skæg og en forbløffende kærlighed til sine køer - eller mere præcist til køernes horn.
Manden hedder Armin Capaul, og i det idyllisk snebelagte landskab har han i otte år kæmpet for de schweiziske køers rettighed til at have horn.
- Jeg gør det for mine dyr, for dyrene har ikke en stemme. Hvis køerne selv kunne vælge, så havde de horn , siger Armin Capaul.
Køernes horn har særlig evne
I Schweiz er der cirka 600.000 køer. Kun 60.000 af dem har stadig horn, da langt de fleste landmænd fjerner køernes horn.
Hornene er fulde af liv, og når jeg rører ved dem, så får jeg energi.
Hornløse dyr er nemmere og billigere at holde, da de ikke behøver at være fastgjort for at undgå ulykker. Men Capaul hævder, at det er grusomt at fratage dyrene deres horn, fordi afhorning i sig selv er et smertefuldt indgreb på raske dyr - i samme kategori som halekupering og næbtrimning.
Han siger, at køerne bruger hornene til at kommunikere, holde sig kølige og rense sig selv - og så mener han, at køernes horn har en særlig evne.
- Hornet er et livslangt voksende organ. Det er fuld af liv, og når jeg rører ved det, så får jeg energi, forklarer Armin Capaul.
Hornkuh-Initiative
I protest mod afhorning tog Armin Capaul initiativ til et borgerforslag.
I Schweiz har de direkte demokrati, og det betyder, at borgerne kan få en sag til folkeafstemning, hvis de indsamler 100.000 støttende underskrifter inden for 18 måneder.
Armin Capauls borgerforslag går ud på, at landmænd, der vælger at beholde hornene på deres køer, skal modtage økonomisk tilskud til dækning af omkostningerne ved netop at holde køer med horn.
Forslaget fik navnet ‘Hornkuh-Initiative’ (på dansk: hornko-initiativ), og det var til folkeafstemning i november 2018. 54,7 procent af vælgerne stemte dog nej, og forslaget blev derfor forkastet.
- Nogen synes, at forslaget var fjollet, men selvom folk grinede af mig, så stemte mange mennesker i storbyerne faktisk ja. Det var landmændene, jeg havde imod mig, fortæller Armin Capaul.
'SCHWUNG I SCHWEIZ'
De unge i Syd- og Sønderjylland vil gerne have mere indflydelse på de landspolitiske beslutninger. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt unge fra Syd- og Sønderjylland.
Den indflydelse, de unge føler, de mangler, kan man måske finde i Schweiz, for her har de direkte demokrati. Her stemmer borgerne direkte om politiske emner - om alt fra vejskatter til ferielove.
Derfor har vi sendt gymnasieeleverne Astrid og Jeppe fra Vejen Gymnasium til Schweiz for at finde ud af, om vi kan lære noget af demokratiet i Schweiz - og det er blevet til en serie på fire afsnit ved navn Schwung i Schweiz.
Nøgenvandring og natlige toiletskyl
Armin Capauls borgerforslag er ét ud af mange forslag, der i tidens løb har været til folkeafstemning i Schweiz. Det har ført til nogle mere eller mindre besynderlige love.
I andet afsnit af TV SYDs serie 'Schwung i Schweiz' ser Astrid Møhl og Jeppe Hynkemejer Hansen nærmere på de skæve love i alpelandet. Det byder blandt andet på love om nøgenvandring, natlige toiletskyl og så besøger de Armin Capauls kostald på bjergtoppen, hvor de får lov at mærke det berygtede liv i hornene.
Se andet afsnit af 'Schwung i Schweiz' herunder, eller se alle seriens fire afsnit på Youtube eller i TV SYDs Play-app. Den kan du finde i appstore.