Nørreskovens helte skal fejres

Vejle Boldklub har fødselsdag og fylder 125 år. Det bliver de kommende dage fejret med åbent hus og jubilæumskamp.

Selvom det lige nu kniber lidt med resultaterne for det nuværende VB-hold, så er der alt mulig grund til, at en af landets historiske klubber fejrer sig selv.

 Selve fødselsdagen den er først den 3. maj, men festlighederne begynder i dag med åbent hus på stadion, hvor der bliver mulighed for at komme tæt på nutidens stjerner.

Der er afgang til førsteholdets træning, der er mulighed for autografer og så er der bl.a.  jubilæumsudstilling på VB Museet.

Hører du til gengæld til dem, der synes VB var meget bedre i gamle dage, så bliver der på tirsdag mulighed for at opleve både John Sivebæk og Allan Simonsen i aktion.

De stiller op sammen med en række andre tidligere VB-stjerner i en kamp mod tidligere landsholdsstjerner.

Vejle Boldklub er noteret for fem danske mesterskaber. Det sidste var i 1984.

Holdet er lige nu placeret på en 5. plads i Bet25-ligaen, og har fortsat chancer for igen at rykke op i superligaen.