Nordjysk nederlag til Esbjerg Energy

Esbjerg Energy måtte mandag aften tage hjem fra Frederikshavn med et nederlag på 4-2.

Esbjerg pressede til det sidste Frederikshavn og var tæt på at spille lige op, da vestjyderne med et halvt minut tilbage af kampen i stedet lukkede en scoring ind til slutresultatet - et nederlag på 4-2.

Fredag venter en udekamp i Herlev. Bundholdet Herlev Eagles er efter en meget skidt start på sæsonen begyndt at røre på sig, og har med sejre over Herning og Odense vundet to af deres seneste tre hjemmekampe, så det kan godt blive en vanskelig opgave på Sjælland.