Nordmænd køber danske sommerhuse

Udlændinge må ikke købe sommerhuse i Danmark. Det gælder dog ikke nordmænd, som i stigende omfang køber danske sommer huse.

Udlændinge må ikke købe fast ejendom i Danmark.

Reglen gælder imidlertid ikke, hvis man har "en ganske særlig stærk tilknytning til Danmark".

362 nordmænd har indtil videre søgt om tilladelse til at købe sommerhus i Danmark. 283 af dem fik lov.

Ca. 100.000 nordmænd opfylder reglerne, skriver den norske avis VG.

Sommerhuse i Danmark er væsentligt billigere end sommerhuse i Norge.

Et sommerhus nær kysten er således ca. en million billigere i Danmark end i Norge. Og nordmænd elsker at holde ferie i Danmark, skriver VG.

For at en nordmand skal have lov til at købe et sommerhus i Danmark, skal han/hun have familiemæssig tilknytning til landet.

Også erhvervsmæssig, kulturel og økonomisk tilknytning samt tidligere ophold i Danmark er gyldig grund, skriver VG.