TV der bevæger dig

Norsk minister henter inspiration i Fredericia

Minister Liv Signe Narvasete besøgte Genoptræningscenteret i Fredericia Foto: Kim Gram

Norges kommunal- og regionalminister besøgte tirsdag Fredericia. Her ville hun høre om projekt "Længst muligt i eget liv".

Flere kommuner i Norge ? og andre lande - har allerede vist interesse for projektet.

Fredericia Kommune har omlagt arbejdet i ældreplejen.
Borgeren skal i højere grad mødes med et fokus på deres ressourcer og muligheder med for at leve et uafhængigt og selvstændigt hverdagsliv med en høj livskvalitet.

Prisvinder

Projektet har tidligere vundet priser for at nytænke plejeområdet.

I Fredericia har de udviklet en effektiv model, hvor de borgere, der kan vurderes at have rehabiliteringspotentiale, visiteres til et intensivt tilbud om hverdagsrehabilitering, der tager udgangspunkt i borgernes egne ønsker og mål.

Det er især blandt de nyvisiterede borgere, der indtil nu er skabt gode resultater.

Projektet giver tilfredse borgere, som klart er styrket i eget liv og giver udtryk for stolthed og forbedret livskvalitet ved at genvinde og bevare de daglige funktioner.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu