TV der bevæger dig

Nu åbner Billund Lufthavn igen

Kort før klokken 15,30 fik to kraftige redningskøretøjer fra Falck trukket det russisk fragtfly af typen Antonov 124 fri.

Kort før klokken 15,30 fik to kraftige redningskøretøjer fra Falck trukket et russisk fragtfly af typen Antonov 124 fri efter, at det søndag morgen kørte af landingsbanen med næsehjulet.

Det skete under en vending forud for flyets planlagte start, hvor flyets pilot fejlvurderede sit sving og havnede i græsset med næsehjulet. Hverken personer eller materiel har lidt overlast.

Flyet spærrede for alle landinger, mens de få fly, der var tilbage på jorden i Billund Lufthavn, kunne lette søndag formiddag. Mange fly er søndag blevet omdirigeret til andre lufthavne.

- Der vil gå nogle timer før trafikken er helt normal, da flyselskaberne skal have flyene dirigeret rundt og på plads, siger fungerende lufthavnschef Ivan Commerou til TV SYD.

Fragtflyet skal nu lastes om inden det fortsætter sin færd, da det må ryddes delvist for at kunne trækkes fri - og nu kender piloten jo pladsforholdene for en vending!

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden