TV der bevæger dig

Nu bliver arbejdet stoppet ved overkørsel

Nu bliver entreprenørerne sendt hjem fra jernbaneoverskæringen ved Hillerup Markvej. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Minister sender entreprenører hjem fra Hillerup Markvej.

Transportminister Ole Birk Olsen sender entreprenørene hjem fra jernbaneoverkørslen ved Hillerup Markvej. Det skriver ministeriets presseafdeling i en mail til TV SYD tirsdag kl. 17.23.

Baggrunden er, at det er aftalt, at partierne i den grønne forligskreds skal mødes med ministeren den 21. juni. Partierne i forligskredsen er Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Her skal det drøftes, om det er fornuftigt at lukke både overkørslen ved Hillerup Markvej og andre overskæringer på jernbanelinien Bramming-Tønder, eller om afvisningen af en ny omfartsvej ved Ribe har ændret forudsætningerne for den beslutning, som blev truffet af et flertal i Folketinget i 2009.

- Som konsekvens heraf har jeg bedt Banedanmark vente med at gå videre med arbejdet på overkørsel 26 til efter forligskredsens møde, skriver ministeren til TV SYD.

Det er det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Prehn, der har fået punktet om overskæringerne med på mødets dagsorden. 

I 10 dage har borgerne demonstreret imod den planlagte lukning af jernbaneoverkørslen. 

Nu bliver entreprenørerne sendt hjem fra jernbaneoverkørslen ved Hillerup Markvej. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Læs også Politikere mødes i næste uge om jernbaneoverskæring

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden