Nu bliver det sommer

Sandsynligheden for at juni bliver sommerlun er stor, spår DMI.

Allerede fra weekenden bliver det varmere.

- Lørdag kommer der en del varme østfra, mens der søndag kan komme nogen regn. Så bliver det lidt ustabilt mandag og tirsdag, men fra Grundlovsdag, onsdag, går der frem med stabilt højtryksvejr og 20-25 grader i dagtimerne og temperaturer på 10-15 grader om natten, siger Martin Lindberg, DMI, til Berlingske Nyhedsbureau.

Også de følgende uger bliver lune ifølge prognoserne.