Nu er der arbejde til slagterimedarbejderne

Danish Crown vil nu ansætte 150 flere medarbejdere for at kunne følge med.

Det skriver P4 Esbjerg.

Sidste år måtte Danish Crown sige farvel til flere hundrede medarbejdere, men nu er strømmen vendt, og slagterigiganten har nu plads til 150 ekstra medarbejdere.

Forklaringen er, at flere landmænd vælger at få slagtet deres svin i Danmark i stedet for at sende dem til slagtning i udlandet.

En del af de 150 medarbejderne vil blive ansat på slagterierne i Esbjerg og Blans.