TV der bevæger dig

Nu er der tre beboede storkereder i Syd- og Sønderjylland

Sådan så det ud, da en stork landede på Det Gamle Rådhus i Ribe i weekenden. Nu har den måske samme stork slået sig ned et andet sted i byen. Foto: Jens Karsten Jørgensen, Ribe

Det tegner til at blive et godt storke-år. I hvert fald er der lige nu tre reder i Syd- og Sønderjylland, hvor en stork har slået sig ned.

Læs også Denne stork skal måske på scoringstogt

Smedager har en.

Nordenskov har en.

Nu ser det også ud til, at en stork for alvor har slået sig ned et tredje sted.

Søndag fløj en stork over Ribes tage og holdt hvil i reden på Det Gamle Rådhus. Mandag var den væk igen, fortalte naturfotograf Jens Karsten Jørgensen til TV SYD.

Læs også Storken er landet i Smedager

Men nu er der nyt.

Foreningen Storkene.dk skriver på Facebook, at en stork har slået sig ned på Haderslevvej i Ribe, hvor den har bygget på en rede det meste af tirsdagen. Du kan se opslaget nederst i artiklen.

Dermed er der tilsyneladende tre beboede storkereder i Syd- og Sønderjylland.

Lørdag landede en stork i Nordenskov, hvor den stadig ser ud til at opholde sig. Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk fortalte tirsdag eftermiddag til TV SYD, at den langbenede fugl har gode betingelser i området.

Reden i Smedager, som kan følges døgnet rundt på TVSYD.dk/natur, blev beboet mandag, da storken Annika landede.

Læs også Se storken i reden højt over Ribes tage

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden