Nu er det dokumenteret: Flere hun-ulve - også i Sydjylland

De er blevet spottet flere steder, og nu er der endelig dokumentation. Der er fire hunulve i Danmark, viser data fra Århus Universitet. Det skriver JydskeVestkysten onsdag.

Sydjylland, Thy, og Midtjylland er de steder, hvor der er eller har været hunulve. Det viser data fra Århus Universitet på baggrund af DNA-undersøgelser, der dokumenterer ulvenes tilstedeværelse i landet.

Det skriver JydskeVestkysten.

Seniorforsker Liselotte Wesley Andersen, der har foretaget analyserne, mener, at der nu er basis for, at få dokumentation for de første danske ulvehvalpe allerede om få måneder.