TV der bevæger dig

Daniel skal vandre 4.265 kilometer: Se hans videodagbog her

Daniel Thomsen har vandret en fjerdedel af sin tur. Nu er han 200 km nord for Los Angeles. Foto: Privatfoto

Daniel Thomsen har taget de første mange tusinde skridt. Foto: Daniel Thomsen

Daniel er godt i gang med sin 4.265 kilometer lange vandretur. Foto: Daniel Thomsen

1 af 3

Daniel Thomsen skal vandre alene fra Mexico til Canada langs den amerikanske vestkyst for at finde indre ro. Ruten hedder Pacific Crest Trail og er på 4.265 kilometer og 400.000 højdemeter. Kom helt tæt på den 30-årige eventyrer her.

22. maj: Daniels fødselsdag

Tillykke med fødselsdagen. Daniel Thomsen fylder 30 år i dag. 

Han er vendt retur til Grumpy Bears Retreat efter et par dage i Chicago. Et par dage tilbage i civilisationen med et sjældent bad og tøjvask er godt for sjæl og energiniveau. Nu er Daniel klar til at udfordre bjergene.

- Der er faldet ekstra meget sne i bjergene, så i år bliver det endnu sværere end ellers at komme igennem turens hårdeste del, fortæller Daniel, der fejrer sin fødselsdag med to andre hikere, han har mødt i lejren.

17. maj: 1.100 kilometer ørken afløses af snebeklædte bjerge

Daniel Thomsen har nu tilbagelagt 1.100 kilometer - svarende til en fjerdedel af sin samlede distance - på sin vej fra Mexico til Canada. Han er ankommet til Kennedy Meadows Grumpy Bears Retreat, der ligger 200 kilometer nord for Los Angeles.

Efter at have vandret i den californiske ørken i over 40 dage, skal han nu ind i et helt andet terræn og klima, når han tager livtag med bjergene. 

I overgangen mellem ørken og de høje bjerge tager Daniel flyet fra byen Fresno til Chicago flere tusinde kilometer væk for at besøge en ven fra Danmark.

- Før jeg går ind i næste fase, som hedder High Sierras, de høje bjerge med masser af sne i ca. 30 dage, hopper jeg på et fly, siger han.

Det betyder samtidigt, at Daniel tager afsked med de to københavnere, Emil og Frederik begge 20 år, som han har fulgtes med de seneste par uger.

- Det har været en sand fornøjelse. Jeg tror, jeg kommer til at savne dem en smule, siger Daniel, der forventer at være tilbage på sporet mandag.

Daniel skal oppe sig for at nå i mål ved den canadiske grænse inden 1. september. Han har indtil videre holdt et gennemsnit på 27 kilometer dagligt. Det gennemsnit skal op på 30 kilometer.

01:27

Daniel er ankommet til Kennedy Meadows Grumpy Bears Retreat, der ligger 200 kilometer nord for Los Angeles.

Luk video

12. april: Højt humør efter første uge på Pacific Crest Trail

Godt en uge er gået, siden Daniel Thomsen tog de første skridt ud på ruten. Starten var en anelse op ad bakke, da han siden ankomsten til USA havde haft et par dage med jetlag, men den værste rust er nu banket af.

- Det er helt fantastisk at gå i de her omgivelser, jeg er så privilegeret, siger Daniel Thomsen.

De første mange kilometer går gennem ørkenen i det sydlige Californien. Men Daniel har ikke vandret igennem, hvad der ligner en normal ørken.

- Indtil nu har jeg mest gået igennem grøn ørken. Det lyder mærkeligt, men vinteren har været så våd i år, at det er i super bloom. Lige nu er det helt grønt, men normalt ville det være gyldenbrunt allerede nu, siger han.

01:04

Foto: Daniel Thomsen

Luk video

4. april: Efter jetlag venter det første skridt i Campo 

Tidligt torsdag morgen er Daniel Thomsen ved at gøre sig klar til at tage det første af mange skridt på den 4.265 kilometer lange tur gennem Nordamerika.

De første tre dage har Daniel boet på et hostel i San Diego i Californien, hvor tiden er gået med at få kroppen i gang igen efter flyveturen over Atlanten og jetlagget, der følger med.

- Jeg har haft tre rigtig dårlige dage rent kropsmæssigt, så det har været godt med en akklimatiseringsperiode til at komme på plads, siger Daniel Thomsen.

Næste skridt er en bustur på 150 kilometer fra San Diego til Campo, hvor vandrestøvlerne skal på, og turen går nordpå de næste fem måneder.

- Nu skal jeg bare i gang, siger han.

01:16 Luk video

1. april: Afgang fra Danmark

Daniel Thomsen har pakket sin lejlighed ned i flyttekasser, han har haft sidste dag som premierløjtnant, og han har trænet tusindvis af kilometer i det Syd- og Sønderjyske. Han er med andre ord så klar, som han kan blive.

- Selvom jeg har trænet i snart seks måneder, så kan jeg godt mærke, at det virkelig snart er tæt på. Sommerfuglene er helt oppe at ringe, og min søvn har mildest talt været ringe de seneste par nætter, siger Daniel Thomsen, mens han står i sin lejlighed, der kun er møbleret med fyldte flyttekasser.

00:09 Luk video

 

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App