Nu er livredderne klar på stranden

Det er en god ide at kende baderådene, før du går i vandet.

Nu er det sommer, skolerne er ferielukkede, og fra i dag er livredderne fra Trygfonden på plads på strandene.

De anbefaler, at du altid bader imellem de to rød-gule flag i strandkanten, som markerer det område i vandet, de holder særligt øje med.

Ud over at redde dit liv, hvis du er ved at drukne, kan livredderne også fortælle om de særlige forhold som for eksempel strøm og hestehuller, der måtte være på netop din badestrand.

frem til den 21. august er livredderne på disse strande i Syd- og Sønderjylland fra klokken ti til atten:

  • Fredericia
  • Vejers
  • Henne
  • Lakolk
  • Rindby
  • Hvidbjerg

Fem gode baderåd:

  • Lær at svømme
  • gå aldrig i vandet alene
  • Læs vinden og vandet
  • Lær stranden at kende
  • Slip ikke børnene af syne

Se uddybende baderåd her.

Livredderne fra Trygfonden kan blandt andet kendes på tårnet.
Livredderne fra Trygfonden kan blandt andet kendes på tårnet.
Foto: TrygFondens Kystlivredning