Nu får Horsens også en grill-festival

Nu får Horsens en festival, hvor musik og mad er omdrejningspunktet i de grønne omgivelser ved det tidligere statsfængsel.

Store musik- og kokkenavne er allerede på programmet, der løber af
stablen fra 15. til 17. juni 2012.

Danskerne er verdens mest grillglade folkefærd, og målt per indbygger er der ikke noget land i hele verden, der har så mange grill som danskerne.

Derfor har Horsens & Friends i samarbejde med Weber-Stephen Nordic sat sig for at skabe den første festival med fokus på grill, musik og mad.

- Vi har lagt os i selen for at skabe noget unikt, og jeg synes, det er tydeligt, at vi står med en helt særlig festival, der vist aldrig er set før. Der er ikke kun store musiknavne på tapetet, men også noget af det ypperste på den gastronomiske front, siger Frank Panduro fra Horsens & Friends.
Rammen for festivalen er henlagt til det nedlagte statsfængsel i Horsens for at give tilskuerne mere end blot en oplevelse på dufte- og smagssansen. FÆNGSLET, som det kaldes, rummer i sig selv en kæmpe
oplevelse, og der venter derfor tilskuerne en helt speciel atmosfære.

Deltagerne kan glæde sig til på kokkesiden at opleve blandt andre Nikolaj Kirk, Mette Blomsterberg, Thomas Rode, Morten Heiberg, Thomas Pasfall, Mik Schack, Louisa Lorang, Gorm Wisweh, Christian Bitz & Claus Holm, Timm Vladimir samt de legendariske grillentusiaster Miriam & Jan Glæsel. - På den musikalske front bliver der koncerter med blandt andre Medina, Hej Matematik, Signe Svendsen, Nabiha, Sanne Salomonsen, Fallulah, Nabiah og The Antonelli Orchestra feat. speciel guests. Så jeg er sikker på, at det bliver Danmarks største grillfest ? nogensinde, siger Frank Panduro.