Nu får Juelsminde-halvøen lettere adgang til motorvejen ved Horsens

Den nordlige del af Juelsminde-halvøen og den sydøstlige del af Horsens får nu lettere adgang til motorvej E45.

Tirsdag begyndte arbejdet med at anlægge en ny omfartsvej i det sydlige Horsens. Den nye omfartsvej skal forbinde Vejlevej og Vestvejen i Horsens med Bjerrevej, der er adgangsvej til Juelsminde-halvøen, når trafikanter og turister kommer fra nord ad motorvej E45.

Samtidig vil de tre kilometer ny omfartsvej aflaste trafikken i Horsens by og sikre en god tilgængelighed til motorvej E45. Den vil samtidig gøre det betydeligt nemmere for mange borgere i Bjerre Herred i Hedensted Kommune at komme til motorvejen.

Derfor er Hedensted Kommune lidt usædvanligt med at til at finansiere det store vejbyggeri, selvom asfalten bliver rullet ud i Horsens Kommune.

Hedensted bidrager med seks millioner kroner af den samlede udgift på 60  millioner kroner og måtte søge Statsforvaltningen om tilladelse til at foretage den usædvanlige investering i nabokommunen.

Vejen står færdig om et års tid.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.