Nu indvies Naturstyrelsen i Randbøl

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen indvier mandag den nye Naturstyrelse i Randbøl, og så tager han første spadestik til en tilbygning.

Fra 1. juli rykker Naturstyrelsens hovedsæde fra København til den gamle skovridergård Gjøddinggård i Randbøl mellem Billund og Vejle. Udflytningen af Naturstyrelsen til Randbøl er en del af den statslige udflytning af arbejdspladser og vil huse i alt omkring 80 medarbejdere.

Esben Lunde Larsen mener, Naturstyrelsen kommer tættere på danskerne med flytningen.

Mandag bliver Naturstyrelsen så indviet af miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), hvor der også bliver taget første spadestik til en tilbygning. Den trelængede skovridergård skal udbygges med en ekstra længe, så der bliver plads til de godt 80 medarbejdere i Naturstyrelsens nye hovedsæde.

Også de fleste medarbejdere bliver nye i Naturstyrelsen. Styrelsen forventer blot, at der rykker mellem 10 til 25 medarbejdere med fra København.

Arne Sigtenbjerggaard er positiv omkring udflytningen.

- Naturstyrelsen har siden årsskiftet været i gang med at ansætte medarbejdere, der skal løse arbejdsopgaverne i Randbøl. Jeg vil gerne ønske et stort tillykke til Naturstyrelsens mange medarbejdere over hele landet, siger Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.

Naturstyrelsen i Randbøl får blandt andet til opgave at forvalte Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturområder og gennemføre projekter til gavn for biodiversiteten og friluftslivet.