Nu kan den tabte mobil finde hjem

Hver dage taber eller forlægger mange børn og unge deres mobiltelefon. Men en ide fra Kolding kan hjælpe til, at den kommer hurtigere retur.

Claus Stokholm har moderniseret den gamle ide med navnemærker, som blev syet i tøjet, når børn skulle på lejr eller i børnehaven. Claus Stokholm tilbyder, at mobil-ejerne kan designe deres eget navnemærke, som kan overføres til et lille stykke folie og sættes bag på telefonen.

På mærket kan man sætte sit navn - og telefonnummer. meningen er, at den ærlige person, der finder den tabte mobiltelefon, på den måde hurtigt kan finde ejeren.

Hvis telefonen er slukket - eller er løbet tør for strøm, kan man ikke finde ejeren ad den vej...

Mærket koster 79 kr. Og det mener Claus Stokholm er billigt, hvis en telefon til 3-4000 kr. er væk.

- Så kan der godt blive råd til en god findeløn.

Iværksætteren sætte mærke-sagen i system, fordi han oplevede problemet på sin egen krop: Hans teenagebørn har mistet flere dyre mobil-telefoner.