TV der bevæger dig

Nu kan du købe genbrug fra Spejdernes Lejr 2017

En uge med lejrbål og sjov er slut. Nu kan du købe det store overskud af ting fra lejren. Foto: Anders Brandt-Jacobsen

37.000 spejdere mødtes denne sommer til Spejdernes Lejr i Sønderborg. Nu er der mulighed for at byde på alt det grej, som spejderne har brugt eller ikke fik brugt.

15 vaskemaskiner og tørretumblere, 201 cykelpumper, 50 lokkeænder, over 10 kilometer toiletpapir og en 60 meter lang flydebro. Det er blot få af de ting, der skal bruges, når tusindvis af spejdere har været samlet i en uge.

Det er alt dette udstyr – brugt og ubrugt - som nu skal på auktion på Campen Auktioner. Udover de mere traditionelle effekter som utallige skruemaskiner, værktøjskasser, rafter, klapborde og vaskebaljer kan man blandt andet investere i en ’Scoutmobil’, som er en ombygget container, der fungerer som en militær radiostation.

Ligeledes er der mulighed for at købe brand-tæpper, cykelhjelme og en masse sikkerhedsveste. Auktionen byder også på store mængder rengøringsudstyr, håndsæbe og håndsprit. 

- Normalt plejer vi at sælge en del udstyr på lokationen umiddelbart efter lejren, men har også tidligere måttet bortskaffe ting, som ikke umidelbart kunne afsættes. Ved at sætte tingene på online auktion kan vores effekter nu genbruges og skabe værdi for andre,” siger teknisk chef for Spejdernes Lejr, Peter Landergren.

Hele auktionen foregår online, så både privatpersoner og virksomheder kan byde på de mange auktionsnumre. Det er Campen Auktioners afdeling i Broager, der står for den store salgsmæssige og logistiske opgave.

-Vi glæder os til at byde interesserede velkommen til eftersyn fredag den 18. august kl. 11-14 på Vestermark 7, 6400 Sønderborg ", siger Finn Campen, der er direktør i Campen Auktioner.

 Se video om netauktionen her:

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden