TV der bevæger dig

Nu kan patienter købe medicin på hospitalet

Nu kan patienter på Regionshospitalet Horsens hente deres medicin i hospitalets kiosk når de bliver udskrevet. Foto: Colourbox

Som en ny service kan patienter på Regionshospitalet Horsens nu få udleveret deres receptpligtige medicin i hospitalets kiosk. Dermed slipper patienterne for at skulle en tur forbi apoteket, når de bliver udskrevet.

Mange patienter får ordineret medicin i forbindelse med et behandlingsforløb eller en udskrivelse fra hospitalet.

Den medicin kan som noget nyt hentes og købes samme dag på hospitalet. Hospitalets kiosk har nemlig indledt et samarbejde med et lokalt apotek om udlevering af receptpligtig medicin.

- Hensigten er at gøre patienternes udskrivelse og hjemtur så nem og fleksibel som mulig, siger innovationskonsulent Christina Antonsen fra Regionshospitalet Horsens.

På hospitalet aftaler patienter og personale fremover sammen, om patienten ønsker at gøre brug af den nye ordning. Hvis recepten sendes af sted inden kl. 12.00, kan medicinen hentes kl. 14.00 samme dag. Sendes recepten inden kl. 16.00, kan medicinen hentes fra kl. 9.00 næste morgen. Kiosken har åben for køb af receptpligtig medicin alle ugens hverdage fra kl. 07.00-20.00.

Ortopædkirurgisk Afdeling er en af de afdelinger, hvor personalet har store forventninger til det nye tilbud om udlevering af medicin på hospitalet.

- Med de nye behandlingsmuligheder kan nyopererede patienter komme hurtigt hjem igen. De har brug for smertestillende eller anden medicin, som ordineres herfra. Det er stor fordel, at medicinen nu kan tages med her fra hospitalet, ikke mindst for de patienter, som er dårligt gående efter en operation i ben eller hofter., siger oversygeplejerske Birgitte Bigom fra Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Horsens.

Der vil i nærmeste fremtid blive mulighed for også at købe håndkøbsmedicin i hospitalskiosken.

På hospitalet aftaler patienter og personale fremover sammen, om patienten ønsker at gøre brug af den nye ordning. Hvis recepten sendes af sted inden kl. 12.00, kan medicinen hentes kl. 14.00 samme dag. Sendes recepten inden kl. 16.00, kan medicinen hentes fra kl. 9.00 næste morgen. Kiosken har åben for køb af receptpligtig medicin alle ugens hverdage fra kl. 07.00-20.00.

Ortopædkirurgisk Afdeling er en af de afdelinger, hvor personalet har store forventninger til det nye tilbud om udlevering af medicin på hospitalet.

- Med de nye behandlingsmuligheder kan nyopererede patienter komme hurtigt hjem igen. De har brug for smertestillende eller anden medicin, som ordineres herfra. Det er stor fordel, at medicinen nu kan tages med her fra hospitalet, ikke mindst for de patienter, som er dårligt gående efter en operation i ben eller hofter, siger oversygeplejerske Birgitte Bigom fra Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Horsens.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden