Skoledirektør: Nu kan vi ikke spare mere

Olaf Rye sidder ved sin computer. Han er direktør på Rybners i Esbjerg med 1.900 elever fordelt på tre gymnasier. Det er tid til at lægge budget. Men det er svært at få enderne til at nå sammen, synes han. 

- Jeg skal spare tre millioner kroner igen i år, siger han. 

Som en del af regeringens økonomiske politik på uddannelsesområdet, skal han spare to procent på budgettet. Hvert år. Fra 2016 til 2022.

- Umiddelbart lyder to procent ikke af ret meget, men det løber op, siger Olaf Rye, der må finde besparelser for i alt 118 millioner kroner. 

I Esbjerg skal uddannelsesinstitutionerne spare 258 millioner kroner.

Dødfrustrerende

Lønningerne vejer tungt. Direktøren har derfor valgt at se på ansættelserne. Det har betydet afskedigelser. Og stillinger bliver ikke genbesat, når ansatte af forskellige årsager forlader Rybners. Desuden har underviserne fået mindre tid til forberedelse af undervisningen. 

- Det er dødfrustrerende. Med færre timer til forberedelse af undervisningen har vi så fået flere klasser og dermed flere elever. Vi skal jo som alle andre op på 1.924 timers arbejde om året. Så nu løber vi hurtigere og må stadig oftere gribe til gammelkendte løsninger fremfor at udvikle både os selv og eleverne. Vi kan ikke gøre vores arbejde ordentligt, siger tillidsrepræsent på Rybners, Ulla Olsen. 

Virkelig bekymret 

Hun er "virkelig bekymret" for eleverne, fordi tiden til at tage sig af den enkelte elev er blevet mindre.

- De vil naturligvis gerne have, at vi har tid til at snakke med dem om deres opgaver, hvis der er noget, de har svært ved, siger Ulla Olsen. 

S: Vi skal investere i stedet

Presset for at fjerne omprioriteringsbidraget, som sparekravet formelt hedder, vokser. Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Esbjerg-Fanø, Anders Kronborg, siger:

- Det, vi ser herovre vestpå, er, at hvis vi skal tiltrække nye studerende og uddannelsesinstitutioner, så er det altså ikke den rigtige vej at gå, at spare på vores uddannelser, så skal vi investere i dem i stedet.

V-kandidat: Tiden er moden 

Sidste år slap erhvervsskolerne for sparekravet for at højne kvaliteten af undervisningen og for at få flere faglærte gennem erhvervsskolerne eksempelvis SOSU-assistenter. 

Det får Tom Eriksen, der er valgt som spidskandidat til Folketinget i kredsen Esbjerg Omegn (som Carl Holst sidder på nu), til at sige:

- Tiden er moden til at stoppe sparekravene, hvis vi ikke kan sikre, at de leverer en ordentlig kvalitet. Vi er nødt til i højere grad at se på, hvad vi vil have ud af de her skoler. Så måske skal "grønthøstermetoden" erstattes af forskellige sparekrav, siger han.   

Bekymret erhvervsliv

Men også erhvervsorganisationen Business Esbjerg vil stikke en kæp i "grønthøsterens" hjul for at stoppe de automatiske årlige besparelser.

- Hvis vi ikke har penge i vores uddannelsessystem, der sikrer en høj kvalitet, så får erhvervslivet jo heller ikke den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for. Og her i Esbjerg har vi det særkende, at virksomhederne er orienterede ud mod den store verden og agerer internationalt. Derfor skal vi også have et uddannelsessystem, der gearer de unge til det arbejdsmarked.   

Skoledirektør: Et clash 

Tilbage på kontoret sidder Olaf Rye, stadig ved sit skrivebord. Han kalder sparekravene "rigtig trælse". 

- Der er et clash mellem besparelserne, der presser kvaliteten af undervisningen og bliver mere og mere standard - og så det arbejdsmarked, som de unge skal ud i. Et arbejdsmarked, der kræver stadig mere fleksibilitet, siger han. 

Besparelsen falder bort i 2022

Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen fra Krogager siger, at omprioriteringsbidraget har været nødvendig for at skaffe midler til bl.a. bedre ældrepleje og kræftpakker.

- Jeg anerkender, at det er vanskelig situation for nogle gymnasier. Omprioriteringsbidraget fjernes dog fra 2022, og gymnasierne i yderområderne har allerede fået tilført ekstra midler, siger Anni Matthiesen til TV SYD.