TV der bevæger dig

Nu kommer 41 sjældne og kostbare biler fra ladefund på auktion

Søndag den 6. oktober falder hammeren over de første sjældne og kostbare specialbiler, der har stået i en støvet lade de seneste fem år.

02:03

Denne Honda er bygget om for tusindvis af kroner. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Auktionens forventede højdespringer er en Porsche 911 Gemballa GTR 750 fra 2003, der allerede på nettet er budt op i 1.125.000 kroner.

Auktionens forventede højdespringer er en Porsche 911 Gemballa GTR 750 fra 2003, der allerede på nettet er budt op i 1.125.000 kroner.

01:25

Bilerne, som en amerikansk millionær efterlod sig i 2014, da han flyttede tilbage til USA, har stået gemt i en lade i Frifelt ved Tønder. Video: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Bentley Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

1 af 8

Bilerne, som en amerikansk millionær efterlod sig i 2014, da han flyttede tilbage til USA, har stået gemt i en lade i Frifelt ved Tønder - men nu skal bilerne igen ud og sprede glæde blandt samlere.

Bilentusiaster får søndag den 6. oktober mulighed for at byde på bilerne, når Campen Auktioner og Falke Biler i Kolding holder auktion over 41 velholdte specialbiler.

Læs også Kalder alle bilentusiaster: 59 biler efterladt i lader - en af dem kan være Ronald Reagans

Kenneth Falke Theil fra Falke Biler i Kolding i en af de to haller i sommer, da han så bilerne for første gang. Foto: Jacob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Da Kenneth Falke Theil fra Falke Biler i Kolding i sommer fik muligheden for at byde ubeset på indholdet af to maskinhaller fyldt med biler, slog han til. Inde i hallerne fandt han 59 velholdte og unikke specialbiler, hvoraf 41 af dem nu sælges på fysisk auktion.

Inde i hallerne fandt man 59 velholdte og unikke specialbiler, hvoraf 41 af dem nu sælges på fysisk auktion. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Auktionen finder sted næste søndag ved Falke Biler på Platinvej 25, Kolding. Dørene åbnes for eftersyn på dagen fra kl. 10 frem til auktionsstart - og du kan se de klargjorte biler på Campen Auktioners hjemmeside

Allerede nu har der været stor opmærksomhed fra både ind- og udland, og der bliver ivrigt forhåndsbudt på de mange specialbiler. Blandt bilerne i kataloget finder man klassiske Cadillacs, Mustang, Porsche, Ferrari, VW Bobler, Buick, Chevrolet, Mercedes og Ford.

Auktionens forventede højdespringer er en Porsche 911 Gemballa GTR 750 fra 2003, der kun er bygget i tre eksemplarer, og hvoraf der i hele verden i dag kun eksisterer to. Den er er allerede på nettet budt op i 1.125.000 kroner.

Her ses den kostbare Porche i laden. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD